Guide til at lave en skarp fuge mellem bordplade og væg

Skal du have afsluttet en bordplade op imod en væg, så kan en fugning være den helt rette løsning. Her er en trin-for-trin guide, der kort gennemgår processen:

  • Start med at anskaffe de rette materialer: Silikonefugemasse er det bedste valg af fugemasse, da farven ikke går væk med tiden. Dernæst skal du have en fugepistol, malertape og sæbevand.
  • Læg noget malertape langs bordpladen og tryk det godt fast. Læg det gerne 2-3 mm inde på bordpladen – gør det samme, når du lægger tapet på væggen.
  • Dernæst lægger du fugemassen vha. fugepistolen imellem de to baner af tape, der er langs væggen og bordpladen. At benytte en fugepistol er essentielt, da fugen bliver jævn. Dernæst dypper du din finger i sæbevandet og glatter det hen over fugemassen.
  • Er fugen pæn og jævn, så kan du fjerne tapet – og voila – nu har du en skarp og fin fuge. Så nemt er en fugning mellem bordplader og vægge! Har du dog brug for hjælp til større fugeprojekter, der kræver mere ekspertise og erfaring, så kan du altid søge hjælp hos dit lokale fugefirma.